Ungdomsskolen har et forløb for dig, der ønsker hjælp til at trives bedre i dit ungsomsliv.
Måske føler du dig ofte bekymret, har tankemylder, undgår ting eller undgår at være sammen med andre, er nedtrykt eller trist?
Hvis du kan genkende noget af dette og ønsker værktøjer til at få det bedre, så er dette gruppeforløb måske noget for dig.
PÅ FORLØBET VIL DU BLANDT ANDET LÆRE
- at du selv kan beslutte, hvilken vej tanker og følelser skal gå
- at forstå de symptomer og bekymringer, der begrænser dig i din hverdag
- at fjerne bekymringer ved at udvikle nye måder at tænke på
- hvordan du forebygger bekymringer, angst eller tristhed i fremtiden
Forløbet tager udgangspunkt i metakognitiv gruppeterapi. Denne terapiform handler ikke om at snakke om fortiden. Det handler alene om at blive opmærksom på tankemønstre og få værktøjer til at lade tankerne være. Du behøver derfor ikke at dele personlige tanker, følelser og oplevelser med gruppen, hvis du ikke har lyst til det.
Der er plads til max. 10 unge, så skynd dig, hvis du vil være med.
Jette Fredslund guider jer igennem forløbet.
SPØRGSMÅL
Ring til Søren på telefon 25 18 03 92 eller Rikke på 25 18 03 16, hvis du har spørgsmål.