Info  //  Generelt 
Generelt
 
 
HVAD ER UNGDOMSSKOLENS SMS-SERVICE? Det er meget vigtigt, at du oplyser dit eget mobilnummer, når du tilmelder dig et af ungdomsskolens tilbud! Det betyder nemlig, at vi kan sende dig beskeder eller relevante oplysninger på sms.
 
HVAD HVIS DER SKER ET UHELD? Ungdomsskolen ikke er dækket af en kommunal ulykkes­forsikring. Eleven er udelukkende dækket af en ulykkesforsikring, som hjemmet har tegnet. Vi opfodrer derfor kraftigt til, at forældre tegner en ulykkesforsikring på deres eget barn.
 
HVORNÅR STARTER UNGDOMSSKOLEN? Ungdomsskolens undervisning starter i uge 39. 
Men knallertskolen, klubber, GUC og andre har andre opstartsdatoer – dem kan du finde her på hjemmesiden.
 
HVAD KOSTER DET AT GÅ I UNGDOMSSKOLE? Undervisningen og de materialer, du skal bruge, er gratis. Kun hvis du skal bruge meget dyre materialer, vil du blive bedt om selv at være med til at betale. Skal du have jagttegn, traktorkørekort eller knallertbevis, er der også nogle udgifter forbundet med prøverne og beviset, som du selv skal betale. Du skal også betale for at være med på ture og rejser.
 
HVORDAN BETALER JEG TIL UNGDOMSSKOLEN? Du kan betale via Ungdomsskolens hjemmeside. Se betingelserne under INFO - HANDELSBETINGELSER.
 
FÅR JEG MERE AT VIDE OM UNGDOMSSKOLEN? Ja. I løbet af august vil en af lederne fra Ungdomsskolen komme på besøg på din skole og fortælle mere om ungdomsskoletilbuddet og også give dig svar på de spørgsmål, du har.
 
BLIVER ALLE UNGDOMSSKOLEHOLD OPRETTET? Nej desværre. Hvert år er der enkelte hold, der ikke kan oprettes, fordi der er for få tilmeldinger til holdet. Bliver holdet ikke opret­tet, får du besked senest en uge inden forventet start.
 
FÅR JEG PRÆCIST AT VIDE HVOR JEG SKAL MØDE HENNE? Er du tilmeldt et eller flere af Ungdomsskolens hold, får du inden opstart en sms med oplysninger om, hvor og hvornår du skal møde.
 
HVAD GØR JEG, HVIS JEG IKKE KAN KOMME TIL UNDERVISNINGEN? Ungdomsskolen er frivillig, du kan selv tilmelde dig. Men når du er tilmeldt, er din tilmelding bindende. Kan du af forskellige grunde ikke komme til undervisning i Ungdomsskolen, skal du melde afbud til din lærer.
 


Senest opdateret 23.03.2018 11:27 af JAL