Hvis du vil have jagttegn, så du kan gå på jagt, er dette kurset, du skal gennemføre. Kurset giver en alsidig og bred baggrund til det at være jæger og forbereder dig grundigt til at gå op til jagtprøven.
Efter undervisningen er afsluttet vil der blive tilrettelagt ekskursioner til våbenhandler, vildtslagteri, vildt- og naturpleje terræn, klapjagt og skydebane. Disse ture vil enten være om aftenen eller på weekenddage.
Der vil være udgifter til bøger og skydebane i omegnen af kr. 1.200 og hvis du afslutter undervisningen med at gå til jagtprøven, skal du regne med en udgift på ca. kr. 700 til prøvegebyr.