Gå til sideindhold
Logo for GuldborgUng med teksten: GuldborgUng og 3 silhuetter af unge mennesker, der kommer med de holder i hånd - 2 piger og i midten en dreng.

Drama

Drømmer du om, at det en dag er dig, der står på scenen på Broadway?

Eller er du bare nysgerrig på, hvad scenekunst er for noget? SÅ er dramaholdet noget for dig!

Vi skal udforske en masse teatersport, øvelser og teknikker, som giver dig mulighed for at opdage helt nye udtryksformer. Du bliver introduceret til alle de aspekter, der er i at få en forestilling på benene. Noget dykker vi mere ned i end andet. Undervisningen bliver nemlig præget af, hvad I som hold har lyst til.

Målet er at blive komfortabel i scenerummet og at udfordre dig selv og din evne til at opføre noget foran andre.


Sammen skaber vi et trygt rum, hvor der er plads til at udtrykke sig kunstnerisk. Vi arbejder praktisk, så mød op i tøj du kan bevæge dig i. 
Erfaring er ikke et krav.

Det hele kommer til at foregå i de bedst tænkelige rammer på Sprøjtehus Teater.

Simone og Melissa om at gå til Drama i Ungsomsskolen:

”I starten skulle man lige ud af sin komfortzone. Men efter en masse øvelser finder man ud af, at det faktisk er ret befriende, og man kommer ret tæt på hinanden. Man smider paraderne, når man har stået og lavet fjollede ting sammen. Man får nogle ret gode venner. Sammenholdet er fantastisk.

 

Præsentationer i skolen er blevet nemmere. Før kunne vi godt svede før fremlæggelser, nu er vi ligesom mere trygge ved det.

At gå til drama er ligesom at træde ind i en lille boble. Alt andet sættes på pause og man er kun der. Man er kreativ og kan spille alle mulige karakterer. Det er så fedt og har været højdepunktet på ugen for mig", fortæller Simone.

 

Info
#3.278
Ons. 18:00-20:00
Startdato
24. september 2025
Slutdato
18. marts 2026
21 undervisningsgange
Maks. elever
24
Tilmelding fra
1. juli 2025 kl. 10:00
Tilmelding til
1. september 2025 kl. 09:00
Tilmeldingsstatus
Åbent for tilmelding

Mødetider
Vis
Tilføj til kalender Tilføj til kalender

Undervisere
- Clara Vest Bungaard
Placering

Sprøjtehus Teater
placeholder placeholder
Voldgade 1
4800 Nykøbing F
Tilmeld dig
Apricore logo