Efterår 2026
Camp Adventure ligger i Haslev og er Danmarks største klatrepark. Der er 10 forskellige baner i forskellige niveauer, så der er både for begyndere og øvede. Der er blandt andet Danmarks 2 længste svævebaner, hvor du i 20 meters højde svæver mere end 1 kilometer gennem skoven. Vi skal også en tur op i Skovtårnet, der strækker sig langt op over trætoppene.
Vi starter med instruktion til banerne og herefter kan vi prøve efter lyst. Hele dagen er Ungdomsskolens medarbejdere på banerne, og instruktørerne fra Camp Adventure er til stede i hele parken.
Vi kører i Ungdomsskolens bus fra morgenstunden fra Cementen i Nykøbing F. kl. 9.30. Vi er hjemme igen kl. ca. 16.30. Det er en god ide at have handsker med - disse kan også lejes i Centret for 25 kr.
Pris for deltagelse er 250 kr., der betales ved tilmelding. Husk madpakke eller penge til frokost.