Er du mellem 13 (7. klasse) og 17 år og har lyst til en uge fyldt med oplevelser, nye venskaber og internationale fællesskaber?
Så har du nu muligheden for at komme med på en gratis ungdomsudveksling til Palanga i Litauen!
📅10. – 17. oktober (uge 42)
📍Palanga, Litauen
Sammen med unge fra Danmark, Tyskland, Litauen og Island skal vi opleve en uge med spændende aktiviteter, kreative workshops og masser af fællesskab.
I løbet af ugen arbejder vi med temaer som bæredygtighed, klima, ungeinddragelse og demokrati. Gennem aktiviteter, samarbejde og kulturelle oplevelser lærer vi af hinanden, deler idéer og skaber nye internationale venskaber.
💬 Tidligere deltagere fortæller:
"Udvekslingen har givet mig uforglemmelige minder. Man møder nye mennesker fra andre lande og får nye venner for livet"
Praktisk information
✈️ Vi flyver til og fra Litauen. Du skal derfor have et gyldigt pas, blåt sygesikringskort og styr på rejseforsikring.
🙋 To gruppeledere fra Guldborgsund Ungdomsskole deltager på hele turen.
👥 Der er plads til 8-10 danske unge fra 7. klasse til 17 år.
💙Det er helt gratis, da projektet er finansieret af Erasmus+. Transport, overnatning, kost og aktiviteter er inkluderet.
Vil du med?
For at deltage på turen skal du tilmelde dig udvekslingen OG deltage i den obligatoriske informationsaften forinden. Her fortæller vi om programmet, rejsen, forventningerne til deltagerne og svarer på spørgsmål fra både unge og forældre.
📅Informationsaften: Torsdag den 10. september kl. 16.30 - 18.00
📍Sted: Ungdomsskolen, Thorsensvej
Deltagelse i informationsaftenen er en forudsætning for at kunne komme med på ungdomsudvekslingen.
Vi glæder os til at møde en gruppe unge, som har lyst til at opleve verden, skabe internationale venskaber og være en del af et stærkt fællesskab! 🌍✈️
Kontakt:
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Maren Kirstine Andersen
Projektkoordinator for Erasmus+, Guldborgsund Ungdomsskole
📧 mkia@guldborgsund.dk
📞 22 89 18 19