Guldborgsund Ungdomsskole tolererer ikke mobning. Skulle det mod forventning ske, at en elev hos os føler sig mobbet, følger vi denne procedure.
Hvad er mobning?
Mobning er ikke den enkelte unges problem, men et fælles problem.
Mobning opleves individuelt, men foregår altid i en social kontekst med flere personer involveret.
Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser. Det er mobning, når man systematisk og gentagne gange ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden.
Konsekvenser af mobning
Udelukkelsen fra det sociale fællesskab kan have store konsekvenser for den mobbede i form af ensomhed, reduceret selvværd, sundhedsproblemer m.v.
For de øvrige unge kan en mobbekultur have konsekvenser i form af angst (for selv at blive mobbet), manglende empati og manglende moral (reduceret følelse af individuelt ansvar).
Procedure ved mobning
Ud fra den grundbetragtning, at mobning handler om kulturen i klassen og klassens grad af accept af hinandens forskelligheder er proceduren bygget op om:
Den mobbede
Ungdomsskolemedarbejderen
Mobberen/mobberne
Ungdomsskolemedarbejderen
Klassen/gruppen
Ungdomsskolemedarbejderen
Forældrene i klassen
Ungdomsskolemedarbejderen
I alle tilfælde af mobning orienteres afdelingsleder og skoleleder. Skolelederen træffer beslutning om evt. sanktioner for mobberen/mobberne.
Afdelingsleder og/eller skoleleder går aktivt ind i mobbesager, såfremt det skønnes nødvendigt.
Klagemulighed
Har du en anledning til at klage over et forløb med mobning i regi af Ungdomsskolen, har du mulighed for at klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø her:
https://dcum.dk/grundskole/klageinstans-mod-mobning-grundskole