Du kan tilmelde dig venteliste efter du er fyldt 14 år.
Du skal have et 8 timers førstehjælpsforløb, inden du kan gå til praktisk prøve. Dette vil du blive indkaldt til inden selve knallertundervisningen starter.
Når du tilmelder dig til knallertkørekort, er du automatisk også tilmeldt kurset i førstehjælp.
For at opnå mulighed for at gå til praktisk prøve, skal du have deltaget i hele undervisningsforløbet.
Den praktiske kørsel på lukket manøvrebane og kørslen i trafikken vil foregå fra Nykøbing F.
Uddannelsen består af mindst 16 lektioners teori, herunder 1 lektion til teoriprøve, samt mindst 14 lektioners praktisk kørsel, herunder 2 lektioner til praktisk prøve.
Der planlægges ikke knallertundervisning i vintermånederne, da det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at køre i trafikken.
Efter en lovændring af 1/10 2016, er det blevet muligt for unge på 15 år at erhverve kørekort til knallert.
Det betyder reelt, at når man er 14 år kan man melde sig til ”knallertventelisten” og vil efterfølgende – såfremt der er betalt for kortet – blive indkaldt til det obligatoriske trafikrelaterede førstehjælpsforløb og efterfølgende selve knallertuddannelsen.
Lov ændringen har ikke medført ændringer i undervisningsmaterialet eller forløbet – blot alderskriteriet.