Læringslokomotivet
Styrk dine faglige, sociale og personlige kompetencer
 
 
Skærmbillede

Læringslokomotivet er en del af et nationalt projekt, der har til formål at udrulle intensive læringsforløb – også kaldet turboforløb. De intensive læringsforløb skal kickstarte en udviklingsproces hos elever i 7.-8. klasse og løfte dem fagligt, social og personligt så de på sigt kan blive erklæret uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse og minimum opnå karakteren 02 i dansk og matematik.

 

Projektet er forankret i Ungdomsskoleforeningen med støtte af Egmont Fonden, som arbejder for et godt liv for børn og unge. Du kan læse mere om projektet på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, hvor du også har mulighed for at finde yderligere information fra projektet.

 

Det er de enkelte skoler, i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, der indstiller eleverne til tilbuddet, hvorefter et visitationsudvalg vurderer ansøgningen på baggrund af det udfyldte ansøgningsskema.

 

Det er Guldborgsund Ungdomsskole, der planlægger og varetager undervisningen, aktiviteterne og tilsynet, når Læringslokomotivet går i gang.

 



Senest opdateret 17.04.2018 11:30 af JAL